VÆLG DIT CENTER ...

SENESTE NYHEDER

Udvidede åbningstider pr. 1/1-2012

Som noget nyt holder vi nu åbent helt til kl 17.00 om lørdagen både i Sports Club og dit Studie.

NYE TIDER OG PRISREGULERING PR. 1/9 2010

Der er sket meget i løbet af 2010. Dit Studie og SportsClub har fusioneret og for dig som medlem er mulighederne for træning blevet større og bedre – flere maskiner, flere hold. Vi forsøger til stadighed at optimere centrene og vi har i år valgt at investere og gøre forholdene for dig endnu bedre.

De nye tiltag omfatter

  • Købt af flotte nye løbebånd, splinternye maskiner og vi har fået renoveret omklædningsrum
  • Trænings-faciliteter og –lokaler er blevet fornyet
  • Helt ny træning i helt nyt center – Viborg Crossfit!

Crossfit til Viborg
Nyt i Viborg. CROSSFIT funktionel og sjov gruppetræning for ALLE. Kom og få den sjoveste og bedste træning nogen sinde - badet tager du hjemme :-) Viborg Crossfit holder til i nyindstandsatte lokaler på Farvervej ud til Indre Ringvej i Viborg. Det giver gode parkeringsforhold for brugerne af centret.

Se holdtider og mere info på www.viborgcrossfit.dk

PRESSEMEDDELSE

Dit Studie og Sports Club i Viborg slår sig sammen
Viborg den 7. december

Viborgs to stærkeste fitnesscentre slår sig sammen for at kunne tilbyde medlemmerne endnu bedre forhold og en endnu bredere vifte af fitness‐ og livsstilsprodukter. Det er fortsat de samme nuværende lokale ejere, der står bagved centrene med Jeppe W. Jensen, Frank Mikkelsen og Michael Kragh Knudsen i spidsen.

De to centre kommer til at køre videre i deres nuværende form, men det kommer til at være i et meget tæt samarbejde omkring de aktiviteter, ydelser og den rådgivning som medlemmerne tilbydes. Der sker ingen navneændring, og således beholdes begge brands.

Jeppe W. Jensen: "Vi glæder os meget til den nye konstellation, som vi har arbejdet med henover det sidste halve år. Det er jo altid spændende, når to gamle konkurrenter beslutter sig for at arbejde sammen, men der har fra start været enighed om alle de vigtigste områder, og alle har udvist en stærk vilje til at nå i mål".

Medlemmerne vil fortsat møde de kendte ansigter i fitnesscentrene, da alle instruktører og andre ansatte fortsætter som hidtil. Med de aktuelle planer der ligger for fremtiden, forventes en yderligere udbygning af både centrene og medarbejderstaben. Udover private medlemmer ønsker virksomheden i højere grad at kunne tilbyde erhvervsaftaler, hvor der indgår tilbud om både træning, sundhed, tests og rådgivning. Det er både til det private og til det offentlige.

Michael Kragh Knudsen: "Jeg glæder mig meget til det nye setup, da vi kan gøre endnu mere for medlemmerne. Vi kan lære meget af hinanden, så medlemmerne får en endnu bedre oplevelse". Frank Mikkelsen supplerer: "Vi har jo alle været i branchen i mange år, og vi har stor respekt for hinanden. Det bliver en spændende og sjov rejse for os alle sammen".

I den nye samlede virksomhed arbejder der omkring 150 fordelt på instruktører og andre ansatte. Det vil pr. 01. februar 2010 være muligt at træne begge steder.

Download pressemeddelsen her

dit Studie ApS
Tingvej 7, 1.sal
8800 Viborg
Tlf. 86 600 133
kontakt@ditstudie.dk
www.ditstudie.dk